14okt.13 MG 95001 Som psykolog -hjælp til psykoser

Som psykolog arbejder jeg ud fra den antagelse, at psykiske lidelser, herunder ekstreme tilstande som feks psykoser, er meningsfulde , og derfor er mit job at hjælpe dig med at udforske, og udfolde dem. At finde mening vil sige , at kontekst, kultur, vigtige relationer, og dine unikke livserfaringer bliver anerkendt for at have haft en dybtgående indvirkning på dig som person. 
Ved at udforske din psykiske krise fra dette perspektiv vil du være i stand til at få større forståelse, og i sidste ende udtænke måder at håndtere din situation, hele og komme videre.

Det er vigtigt for mig at skabe en god kontakt. Evidensen understøtter vigtigheden af den gode kontakt i succesfulde terapiforløb.

Psykoser min expertise

Butterfly 15

Hvad er en psykose?
I psykiatrien vælger man, at dele psykotiske kriser op i forskellige adskilte sygdomme for derefter at behandle dem, som de var særskilte bio/genetiske sygdomme. Men psykoser er faktisk noget alle kan opleve. Udfaldet, om man kommer sig eller ej, er til gengæld meget forskelligt, alt efter hvilket hjælp man få.

Ud fra min personlige erfaring og den videnskabelige forskning, oplever jeg det mere meningsfuldt og frugtbart at se på ”sindssyg” og ”normal” udefra og se på, i hvor høj grad den fælles virkelighed stemmer overens med ens indre virkelighed. I mit daglige arbejde bruger jeg de ord jeg selv benytter i forhold til mig selv, ved at skelne mellem ’privat verden’ versus den ’fælles verden’. Den ’fælles verden’ skal forstås sådan, at her er der fælles konsensus om den virkelighed der udspiller sig. Samtidig handler det også om i hvor højt grad man er påvirket følelsesmæssigt, samt hvor stabil/ustabil man er, når ens oplevelser er væsentligt anderledes end resten af verden.

Kort fortalt, virkeligheden, sammen med følelserne og stabiliteten, er tilsammen afgørende for om man bliver betragtet som ”sindssyg” eller ej. I den ene ende er man ”normal” når ens ’privat verden’ er i overensstemmelse med den ’fælles verden’, dvs. når der er konsensus mellem det indre og den ydre virkelighed, mellem personen og sin kultur. Dog kan det som er ”normalt” i den ene kultur være ”sindssygt” i en anden.

Man kan opleve uoverensstemmelse mellem ens ’private verden’ og den ’fælles’ uden at det er en forhindring. Personligt hører jeg ”stemmer” ingen andre i den ’fælles verden’ kan høre; de er virkelige for mig. Alligevel trives jeg. Andre kan have sære overbevisninger, eller måder at se verden på, som virker aparte, alligevel trives de. Omvendt tror tilstrækkeligt mange på Gud, at Jesus gik på vandet, og Maria var jomfru, så dette anderkendes som ”normale” overbevisninger.

Så kan man opleve uoverensstemmelser mellem den private og den fælles virkelighed, hvor man er følelsesmæssig påvirket, dog uden at være ustabil. Mange vil her opleve at blive diagnosticeret, men, igen, evidensen viser, at man kan komme sig ved den rette støtte.
Endelig har vi den tilstand, hvor man sammen med virkelighedens uoverensstemmelser er følelsesmæssig påvirket og ustabil. I den tilstand betragtes man oftest som værende meget psykotisk. Igen viser forskning at mange kommer sig på trods af psykiatriens pessimisme. Jeg er en af dem.

Problemer handler derfor ikke om uoverensstemmelser mellem den indre, ’privat verden’ og den ydre, ’fælles verden’, men derimod om evnen til at håndtere og relatere til den ’private verden’. Hjælpen drejer sig om at reducere den angst, der oftest er tilstede og hjælp til at finde mening ud fra den virkelighed, man nu oplever og ikke at man skal blive enig med majoriteten. 

Hvordan arbejder jeg?

At høre stemmer eller andre usædvanlige tilstande bliver i den traditionelle psykiatri set som symptomer på sygdom (primært skizofreni), og behandles med psykofarmaka. 

Psykofarmaka kan vanskeliggøre arbejdet med stemmerne, men det er ikke umuligt.

Min tilgang er at se disse oplevelser som reaktioner på det levede liv, og som et ekko skabt af traumatiske oplevelser eller/og dybe eksistentielle problemstillinger.  Kunsten er at optrevle den symbolik som kan gøre det svært at se forbindelsen til livshistorien, og som kan vække stærke følelser. 

Fokus på livshistorien er vejen til at finde mening i stemmerne, og til at få bearbejdet de oplevelser som ligger bag reaktionen.

Det er vigtigt at udtænke strategier, og løsninger sammen så klienten kan få kontrol over stemmerne fordi følelsen af manglende kontrol kan generere voldsom angst, og ubehag. 

Det er vigtigt at anerkende stemmerne som reelle oplevelser som ikke skal ignoreres, men lyttes til, eftersom de indeholder vigtige budskaber som kan give stor indsigt i de følelsesmæssige belastninger som klienten har med sig.

Der er mange værktøjer som kan bruges til processen med at få livet tilbage: Maastrict- interview, Personcentreret Planlægning, selvhjælpsgrupper mm

0045

 

14okt.13 MG 9500 22